Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af regnskab
4. Valg af folk til bestyrelsen
5. Valg af revisor og revisorsuppleant
6. Indkomne forslag
7. evt
ad. 1 Valg af dirigent
Troels Andersen-Lind blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
ad. 2 Formandens beretning
Formandens beretning blev afholdt af René Behnsen,
• Asfaltprojektet er afsluttet med et mindre underskud – se gennemgang af regnskab
• Bestyrelsen vil give nogle henstillinger til udbedring af belægningsskader forskellige steder på vængerne. Det er først nu hvor frosten er af jorden at der kan gøres noget, så problematikken er ikke endelig afgjort.
• Der er nogle der lader sine buske og træer vokse ud over stierne, de pågældende er blevet kontaktede.
• Der er mange fliser der ikke ligger ordentligt efter Profiber har været i gang, der vil blive taget fat i Profiber vedr. dette.
• Det har været en hård vinter og snerydning har kostet mere end budgetteret. Antallet af rydninger er blevet styret af Martin.
• Kommunen har lagt ny asfalt på stamvejen til Kløverbakken. Det skulle have været lagt på Rugvænget og kommunen har meldt ud, at de regner med at komme og lægge asfalt der i løbet af 2010.
• Der er kommet frostrevner i asfalten visse steder, det planlægges at revnerne fyldes med kold asfalt.
• Det henstilles i øvrigt til at alle rydder fortove, også dem der har fortove ud til stamvejen, det er ikke kommunens ansvar at rydde dem.
Formandens beretning blev godkendt
ad. 3 Fremlæggelse af regnskab
Jørn Christoffersen fremlagde årets regnskab både for grundejerforeningen, asfaltprojektet og fliseprojektet.
Fliseprojektet har givet et overskud på 1885.
Asfaltprojektet har givet et underskud på 20.039,53. Underskuddet skyldes udgifter til voldgift og advokat. I første omgang var syn og skønsmanden på vores side, men efter at modparten havde stillet en række spørgsmål, begyndte han at blive mere vævende og mindre klar i mælet, således at advokaten pludselig ikke mente, vi kunne vinde sagen.
På driftsregnskabet er en restance fra et dødsbo blevet afskrevet. Der er brugt flere penge end budgetteret på snerydning, men der er ikke brugt penge på vængerne endnu. Bestyrelsen regner med at indhente tilbud på nye skilte til vængerne. De øvrige poster svarer nogenlunde til det budgetterede.
Når under- og overskud fra de øvrige projekter overføres til driftskontoen ender vi med et underskud på 23432,16 mod et budgetteret underskud på 8250. I budgettet er forslået en kontingentforøgelse så kontingentet bliver på 550 kr/halvår.
Regnskabet og kontingentforøgelsen blev godkendt af generalforsamlingen med 12 for, 0 imod og 3 blanke stemmer.
ad. 4. Valg af folk til bestyrelsen
Jørn Christoffersen stillede ikke op til genvalg, det gjorde Jørn Jensen dog. Jørn Jensen blev genvalgt og Mads Clemmesen, Kløverbakken 46 blev valgt ind.
Valg af suppleant blev:
Erik Jakobsen, Kløverbakken 5
Den anden suppleant, Jytte, ønskede at det blev ført til protokol, at hun ikke ønskede genvalg til næste år.
ad. 5 Valg af revisor og revisorsuppleant
Villy ønskede ikke genvalg på revisorposten. Revisor blev Lone Thorkildsen, Rugvænget 2 og revisor suppleant blev Jørn Ravnsborg
ad 6. Indkomne forslag
Der var ikke indkommet forslag, men bestyrelsen fortalte at de overvejede at få sat nye nummerskilte op på vængerne, der var sænkede så billygterne kunne fange dem. Det blev bemærket at man kunne risikere, at sænkede skilte ville blive sparket ned. Dette blev noteret men i første omgang, ville bestyrelsen forhøre sig om prisen for nye skilte.
Ad 7. evt
Det blev henstillet fra generalforsamlingen at bestyrelsen næste år husker at skrive, hvor generalforsamlingen foregår.
Der var en generel mening om, at snerydningen havde fungeret godt.
Der blev spurgt til, hvornår der skulle sprøjtes for mælkebøtter – Martin ville tage fat i gartneren.
Troels Andersen-Lind
_______________________________ ________________________________
Rene Behnsen Jørn Jensen
_______________________________
Jørn Christophersen
______________________________ ________________________________
Lone Andersen-Lind Martin Jørgensen