Dagsorden.

1) Valg af dirigent

2) Formandens beretning

3) Regnskabsfremlæggelse

4) Valg af bestyrelsesmedlemmer

5) Valg af suppleant

6) Valg af revisor og revisorsuppleant.

7) Bestyrelsens forslag om:

1) Ændring af vedtægternes § 4. Ændring af kontingentbetaling, til fremover at være helårlig, hvert år i april.

2) Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i forbindelse med ovennævnte forslag.

3) Årlig arbejdsdag i august eller september måned.

8 ) Eventuelt.

 

 

Til generalforsamlingen var der fremmødt 10 stemmeberettigede medlemmer, ud af 96 mulige.

 

ad 1) Valg af dirigent:

– Troels Andersen-Lind blev valgt til dirigent og konstaterede af generalforsamlingen var lovlig indkaldt.

 

ad 2) Formandens beretning.

– Fra Colas er der indhentet tilbud på reparation af revner i asfalten. Prisniveau t.kr. 45 + moms.

Der arbejdes på alternative og gerne billigere løsningsmodeller.

– Nummerskilte ved indkørslen til alle vænger,  vil blive udskiftede. Arbejdet er igangsat.

– Manglende færdiggørelse af diverse flisearbejder efter Profiber må genopstartes, ider firmaet LC, som skulle afslutte arbejdet, er erklæret konkurs.

– Der har været henvendelse fra Grundejerforeningen Dalagervej, vedr. manglende vedligeholdelse, fra flere parceller, af arealer mod stien mellem Kløverbakken og Dalagervej. De omhandlede parceller er/vil blive kontaktede, med anmodning om at få bragt dette på plads. Det bemærkes at stien kategorisers som brandvej, hvorfor en “indsnævring” af stiarealet ikke er sikkerhedsmæssigt i orden.

– Bestyrelsens forslag om ændring af vedtægternes § 4, jfr. punkt 7 i indkaldelsen, begrundes i opkrævningsbesparelser i forhold til NETS samt bestyrelsens arbejde med indkrævning af restancer forventes reduceret i forhold til nu.

– Det har været en snefattig vinter, hvorfor udgiften til snerydning er mindre end det budgetteret, jfr. det i indkaldelsen til generalforsamlingen medsendte regnskab. Antallet af snerydninger har igen i år været styret af Martin Jørgensen.

– Henvisning til grundejerforeningens hjemmeside. Forslag til forbedringer/ændringer modtages gerne.  Referater fra tidligere års generalforsamlinger, vil snarest fremgå af hjemmesiden.

 

ad 3) regnskabsfremlæggelse

– Lone Andersen-Lind fremlagde årets regnskab. Regnskabet blev godkent.

 

ad 4) Valg af bestyrelsesmedlemmer.

– På valg var Mads-Christian Clemmesen, som modtog genvalg og Jørn Jensen, som ikke modtog genvalg. Mads-Christian Clemmesen blev genvalgt for en ny 2 årig periode, medens Jørn Jensens plads i bestyrelsen, blev overtaget af BrianThomsen, Kløverbakken 8.

 

ad 5) Valg af suppleant.

– Allan Rau, Rugvænget 14, blev valgt som suppleant til bestyrelsen for 2 år

– Jytte Bech, Rugvænget 1, blev valgt som suppleant til bestyrelsen for 1 år, idet hun indtræder i stedet for Brian Thomsen.

 

ad 6) Valg af revisor og revisorsuppleant

– Lone Therkildsen, Rugvænget 2,  genvalgtes , som revisor, medens Jørn Christoffersen, Kløverbakken 40, valgtes som revisorsuppleant.

 

ad 7) Bestyrelsens forslag om:

7.1) Ændring af vedtægternes § 4. Ændring af kontingentbetaling, til fremover at være helårlig, hvert år i april og f.g. april 2013.

7.2) Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamlig i forbindelse med ovenstående forslag.

7.3) Årlig arbejdsdag i august eller sepember måned.

 

Alle fremmødte på generalforsamlingen tog positivt imod forslaget om ændring af kontingentbetaling, til at være helårlig. Der indkaldtes efterfølgende til generalforsamling.

Forslaget om årlig arbejdsdag blev ligeledes positivt modtaget. Jytte Bech, Rugvænget 1 foreslog, at arbejdsdagen skulle henlægges til en forårsdag i stedet. Forslaget blev vedtaget.

 

ad 8 ) Eventuelt.

Fra generalforsamlingens side blev det anført, at evt. fremtidige indkaldelser til ekstraordinære generalforsamlinger blev formulerede mere klart og utvetydige. Anmærkningen blev modtaget og accepteret fra bestyrelsens side.