Tirsdag, den 6. juni 2006

1Valg af dirigent

1. Dirigent: Jørgen Ravnsborg
Dirigenten startede med at konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.
Der var mødt 33 stemmeberettigede medlemmer til generalforsamlingen

2. Formandens beretning
Der var blevet afholdt en ekstraordinær generalforsamling i 2005/2006, hvor beslutningen fra den ordinære generalforsamling blev diskuteret og fastholdt efter afstemning.

Der har været afholdt 9 bestyrelsesmøder i indeværende år.

De fleste af drøftelserne har omhandlet asfaltrenoveringsprojektet.

Der har været afholdt flere møder med diverse entreprenører og konsulenter med henblik på at opnå en aftale om asfaltrenoveringen, se punkt 6.1.

Bestyrelsen har drøftet og besluttet at ændre grundejerforeningens snerydningskoncept i indeværende år. Det betyder, at bestyrelsen har haft en vagtordning med daglig stillingtagen til behovet for snerydning den kommende dag.

Bestyrelsen har drøftet kvaliteten af gartnerens arbejdsindsats, og vi er tilfredse med denne. Der er blevet sprøjtet for mælkebøtter, og han har overholdt de forskellige aftaler, der er indgået.

Der har været en henvendelse fra en tilstødende grundejer vedrørende tinglysning af vejen ved åen. Bestyrelsen har afslået tinglysning af vejen.

Formandens beretning blev godkendt.

 

3. Fremlæggelse af regnskab 2005/2006 til godkendelse (se bagsiden af den allerede udsendte dagsorden)

Regnskabet for 2005/2006 er behandlet og godkendt af revisor.

Budgettet er baseret på uændret kontingent for 2006/2007. Det er desuden baseret på en fastpris- aftale med gartneren. Der budgetteres med 12.000 kr. til snerydning.

Der er ikke afsat penge til stirenovering, da bommene skal reetableres efter stierne er asfalterede. Udgiften afholdes af renoveringsprojektet. Det er endnu ikke afklaret, om vi skal have træbomme eller metalbomme.

Der er dog strenge regler for, hvordan bommene skal være, for at de kan godkendes af teknisk forvaltning.

Det er besluttet at hæve vængebeløbet til 750 kr. pr. vænge. Tæt ved og inden regnskabets afslutning kan man få udbetalt indeværende og næste års vængebeløb.

Forsikringen er sat op til 1500 kr.

Gebyrer er reduceret til 1500 kr.

Regnskabet er godkendt! Der ønskes dog to kolonner på regnskabet fremover, så det fremstår med både regnskab + nyt og gammelt budget.

 

Regnskabet for renoveringsprojektet

Pr. 31 marts har alle betalt rate 1, og 18 havde betalt 2. rate.

Der er opnået nogle renteindtægter ved at binde midlerne på aftalekonti.

Dags dato er der én, der mangler at betale rate 2.

 

4. Indkomne forslag (de er fremlagt skriftligt på generalforsamlingen)

a. Forslag til vedtægtsændring fra Søren Møller Pedersen, Rugvænget 1

Udgår: Sidste afsnit i paragraf 8 ”Forslag, der ønskes behandlet, må være indgivet med skriftlig motivering til formanden den 15. april”.

Tilføjelse til paragraf 8 sidste afsnit: ”Forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde seneste 5 dage før generalforsamlingen.”

 

Bestyrelsens alternative forslag.

Der udsendes et nyhedsbrev forud for dagsordnen, således at medlemmerne er varslet om, at det er tiden for indsendelse af forslag, der skal behandles på generalforsamlingen. Der er med dette forslag ikke behov for vedtægtsændringer, hvilket kræver kvalificeret flertal.

 

Forslaget om vedtægtsændringerne er forkastet!

Det alternative forslag godkendes!

 

b. Forslag om forhøjelse af det årlige kontingent til 1000 kr. fra Kirsten Teglgaard Madsen, Kløverbakken 39.

Begrundelser:

1. Penge til at forhøje beløbet til snerydning, så skolebørn og folk, der skal på arbejde, kan færdes mere sikkert.

2. Flere penge til vængerne, så der kan indkøbes godkendte legeredskaber.

 

Der var forskellige forslag fremme mht., hvad en forhøjelse af kontingentet kunne anvendes til. Der blev stemt om en forhøjelse til 1000 kr. af det årlige kontingent uden enighed om, hvad pengene skulle anvendes til.

13 stemte for forslaget og 16 imod. Forslaget blev ikke godkendt.

 

Forslag fra bestyrelsen omkring stillingtagen til konsekvenser af ikke-fældede træer

Bestyrelsen har henvendt sig til 18 grundejere. Der er stadig 3, der mangler at fælde træer. Det drejer sig om Kløverbakken 5, Rugvænget 13 og Rugvænget 37.

Træet på Kløverbakken 5 bliver fjernet den 4.august.

Rugvænget 13 er lige blevet handlet. Der rettes derfor en ekstra henvendelse til R13 for at sikre, at de nye ejere er informeret.

 

Det besluttes, at bestyrelsen retter en skriftlig henvendelse til de berørte om, at grundejeren hæfter for evt. skader forårsaget af træerne på den nye asfalt. Der mangler dog en afklaring fra advokaten omkring det juridiske.

På opfordring fra flere grundejere stiller bestyrelsen forslag om totaludskiftning af kantsten og / eller fortovsfliser

Bestyrelsen har derfor undersøgt prisniveauet for dette. Det viser sig, at prisen er ca. 40–50 % af det, der er aftalt for asfalten.

Der var bred enighed om at forkaste forslaget.

 

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor. På valg er følgende:

Jørn Christophersen og Gert Fassing, der begge blev genvalgt til bestyrelsen. Jørn Jensen blev genvalgt som bestyrelsessuppleant, og revisor Villy Enevoldsen og revisorsuppleant Inge Overby blev også genvalgt.

 

6. Evt.

Snerydning: Nogle grundejere var ikke tilfredse med nuværende snerydningsniveau, men der var alligevel flertal for at fastholde dette. Mange grundejere var nemlig yderst tilfredse. Det blev derfor besluttet at forsætte med ordningen, hvor bestyrelsen tager stilling til og bestiller snerydning efter behov.

 

Luftning af hunde på grønne arealer: Det indskærpes, som vedtægterne foreskriver, at hunde skal holdes i snor, og at ejeren er forpligtet til at fjerne ekskrementer.

 

6.1 Information omkring asfaltrenoveringsprojektet

Der er modtaget tilbud fra 3 entreprenører. LMK er valgt!

Tidsplan: Den 31. maj er der opstartsmøde mellem Gert Fassing, Jørn Christophersen og entreprenøren. I uge 24–25 afvikles det forberedende arbejde med skift af rendestensriste, opretning og med 90 % sikkerhed udføres asfalteringen af stiarealet også i denne periode. I uge 32–33 bliver der lagt slidlag på vængerne.

Brønddæksler er skiftet af kommunen. Det skulle gerne foregå 2–3 måneder før, slidlaget lægges på. Kommunen ville have leveret dækslerne, men de har altså også skiftet dem.

Der er ingen garanti på at få stamvejene asfalteret – det er stadig på budgettet, men det forventes ikke i år. Skader på stamvejene skal dog lappes.

Kantstensskiftningen går snart i gang.

Prisen for asfaltrenoveringen er omkring 600.000 + moms. Den endelige opretningsmængde af kantstenene kommer dog oven i. Derfor kender vi endnu ikke det endelige beløb.

Vi har en konsulent fra Hundsbæk og Henriksen som rådgiver, bestyrelsen har valgt at følge hans anbefalinger med hensyn til valg af løsninger, aftaleform med mere. Aftalen er omfattet af AB 92.

Bestyrelsen har henvendt sig til antenneforening, naturgas, vandværk og Energi Horsens for at afklare, om der er planlagte arbejder i området. Der er ingen aktuelle planer, som berører de asfalterede arealer, men vi kan ikke få en garanti imod opgravning ved evt. reparationer.

Der bliver kun TV-inspektion af kloakker, hvis der er noget galt. Mistanke om fejl bør meldes til bestyrelsen.

Inden stierne skal kanterne sprøjtes og gøres rene. Skal grundejere eller en gartner gøre det? Der var ønske om, at det skal gartneren gøre. Asfalt-trekanter ved stamveje skal fejes og ryddes for ukrudt inden asfaltering. Det skal den enkelte grundejer sørge for. Kanterne på stierne forventes at blive sprøjtet og renset af gartneren.

Der kommer meddelelse rundt til grundejerne om den konkrete tidsplan, og om hvordan grundejeren skal forholde sig fx mht. parkering!

Forventet resultat: Stierne: Der er ingen garanti for, at der ikke kan komme revner igen. Stierne er dog klart det værste. Bestyrelsen har fulgt konsulentens vejledninger mht. krav til renoveringens kvalitet og valg af asfalt for at opnå det bedste resultat indenfor de givne rammer. Overfladen bliver mere glat efter renoveringen

 

Bestyrelsen forventer, at der vil være et mindre overskud, når renoveringsprojektet er afsluttet. På

næste generalforsamling forventes en afklaring af, hvad det eventuelle overskud skal benyttes til.

Om der er råd til fliser (og i hvilket omfang) afventer afslutningen af projektet.

 

Således besluttet på generalforsamlingen den 22.05.2006/ referent Jytte Beck

 

_______________

Jørgen Ravnsborg

Dirigent