Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af regnskab
4. Valg af folk til bestyrelsen, revisor og revisorsuppleant
5. Indkomne forslag
6. evt
ad. 1 Valg af dirigent
Troels Lind blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
ad. 2 Formandens beretning
Formandens beretning blev afholdt af René Behnsen, da han er blevet ny formand siden Gert Fassing rejste til Kina i forbindelse med sit arbejde og derfor sagde sit arbejde i bestyrelsen op. I forbindelse med Gerts afgang, måtte suppleant Jørn Jensen, træde til bestyrelsen.
Bestyrelsen består således af:
Formand: René Behnsen
Næstformand: Jørn Jensen
Kasserer: Jørn Christoffersen
Parkansvarlig: Martin Jørgensen
Referent: Lone Andersen-Lind
I det forløbne år er der sket en del ting:
Bomme på stierne
Bommene på stierne er blevet udskiftede ved en fælles arbejdsdag. Bommen på midterstien op mod Hvedevænget kunne ikke få lov at blive siddende. Bestyrelsen har derfor valgt at sætte nogle kampesten op i stedet for en bom, og de har indtil videre fået lov at blive stående.
Asfaltstatus
Asfaltprojektet er stadig ikke lukket. Der har været syn og skøn på sagen, hvor vi har fået medhold på en del af de klagepunkter vi havde til arbejdet. Det betyder at skaderne skal udbedres, men der er stadig uenighed om hvordan skaderne skal udbedres.
Profiber-fortovsfliser
Ved sidste generalforsamling, blev det vedtaget at hver husstand skulle indbetale 2000 kr til at få lagt nye fortovsfliser i forbindelse med at Profiber skulle nedgrave kabler i området.
Bestyrelsen havde meget svært ved at finde ud af, hvornår Profiber skulle grave hos os, vi fik at vide at det kunne vare mellem 1 og 5 år, vi kunne bare følge med på deres hjemmeside. Det så ikke ud som om det ville blive i 2007, men pludselig var der alligevel nogen der var i gang med at grave ud for Kløverbakken 25-27. Ved et opkald på kommunen fik vi at vide at det var Stofa der var i gang med at grave for at forbedre deres sendere, at de havde tilladelse til at punktopgrave. Det vidste sig dog at Stofa gravede meget mere op end de punkter de havde fået lov til. De fik ikke lagt fortovsfliserne særligt pænt i igen og René Behnsen bad om at måtte være med til syn og skøn, hvilket han fik lov til og han blev også lovet at han ville få besked om tidspunktet i god tid. I god tid for kommunen var 1½ time før syn og skønsmødet, så René nåede ikke med og kommunen godkendte det bugtende fortov.
Det der allerede er lavet har altså ikke noget med Profiber at gøre.
Profiber er blevet spurgt om de vil udskifte de knækkede fliser under gravearbejdet og det har de sagt nej til. Oprindeligt havde bestyrelsen regnet med at 10 % af fliserne var knækkede og alligevel ville blive skiftet af Profiber, men det er ikke tilfældet.
Der er indhentet tilbud på at skifte fortovsfliserne uafhængigt af profiber og tilbuddene ligger mellem 400 – 700.000 kr. Der er også forhandlet med Profibers underentreprenør. Disse tal kommer under indkomne forslag.
Ny gartneraftale
Der er lavet ny gartneraftale. Der blev indhentet tilbud fra 4-5 forskellige udbydere, men Damkjær var stadig billigst og gav også en god pris på snerydning i forbindelse med aftalen. Den nye aftale koster 45.000 plus moms og gælder i tre år med indexregulering hvert år.
Transport på stier
Det har været nødvendigt at tage fat i flere som troede det var i orden at køre store køretøjer ind på stierne bl.a. i forbindelse med havearbejder. Asfalten på stierne kan ikke tåle belastningen af tunge køretøjer og biler og andre tunge køretøjer på under ingen omstændigheder kører ind på stierne.
ad. 3 Fremlæggelse af regnskab
Jørn Christoffersen fremlagde årets regnskab både for grundejerforeningen og for asfaltprojektet. I budgettet er forslået uændret kontingent selv om set forslåede budget gik i minus. Dette blev begrundet med at bestyrelsen gerne vil have lukket asfaltprojektet og fortovsprojektet inden der begynder, at komme forslag om kontingentforhøjelse. Det er dog klart, at når gartneraftalen udgør så stor en del af kontingentet, så er der ikke ret mange penge tilbage at gøre godt med.
ad. 4. Valg af folk til bestyrelsen, revisor og revisorsubleant
Der var genvalg og valg af:
Jørn Christoffersen og Jørn Jensen til bestyrelsen
Valg af suppleant blev:
Allan Raun
Villy fortsætter som revisor og Bettina modtager genvalg som revisorsuppleant.
ad 5. Indkomne forslag
Der var kun indkommet et forslag fra bestyrelsen:
Forslaget drejede sig om lægningen af de nye fortovsfliser som blev besluttet på sidste års generalforsamling.
Sidste år blev det besluttet at hver parcel skulle betale 2000 kr til en konto, for at få lagt nye fortovsfliser i forbindelse med gravearbejdet når Profiber skulle lægge kabler i området.
Bestyrelsen har fået følgende tilbud fra Profibers underleverandør:
Lægning udover Profiber 120.000
Fliser 105.000
Oprydning 15.000
I alt: 240.000
Bestyrelsens forslag er 500 kr dyrere end det forslag, der blev vedtaget ved generalforsamlingen sidste år, og generalforsamlingen skulle derfor beslutte om der var stemning for at gennemføre projektet med den ekstra prisstigning.
Forslaget blev accepteret med stemmerne:
10 for og 1 imod.
Der blev samtidig givet kritik fra de fremmødte over at bestyrelsen ikke havde skrevet i indkaldelsen til generalforsamlingen, at der skulle tages stilling til økonomiske spørgsmål, da det måske havde fået flere til at møde op.
Bestyrelsen modtog kritikken, men forklarede samtidig at den først samme dag som generalforsamlingen havde modtaget de sidste tal fra entreprenøren og indtil da var det uvist om prisen ville falde indenfor de 2000 kr der allerede blev besluttet sidste år og punktet omkring Profiber/fortove derfor bare ville blive en orientering om projektet, eller om prisen ville overskride det bestyrelsen forventede sidste år, og det derfor skulle besluttes om vi ville gå videre med fortovsprojektet.
Sidste nyt fra fortovskanten er at gravearbejdet begynder i juni.
Ad 6. evt
Der var ros til de nye vejskilte i området og dertil spørgsmål om, hvornår der kommer nye nummerskilte op da de gamle er svære at se.
Bestyrelsen har talt om de utydelige nummerskilte, men vil gerne vente til de igangværende projekter er ude af verden før de taget fat i det. Hvis der bliver penge til overs fra asfaltprojektet kunne disse penge evt gå til nye nummerskilte.
Der var nogle som mente at kontingentet skulle hæves ved næste generalforsamling, for at få mere luft i økonomien, så der var råd til projekter som numreskilte, eller bedre belysning på stierne.
Dette kan tages op på næste generalforsamling.
_______________________________ ________________________________
Rene Behnsen Jørn Jensen
_______________________________
Jørn Christophersen
______________________________ ________________________________
Lone Andersen-Lind Martin Jørgensen