Torsted, den 6. juli 2005


1.       Dirigent: Rene Behnsen

Dirigenten startede med at konstatere at den ekstraordinære generalforsamlingen var indkaldt på foranledning af 16 medlemmer og lovligt indvarslet jf. vedtægterne.

Der var mødt 48 stemmeberettigede medlemmer, endvidere havde 5 medlemmer fuldmagt til at stemme på et andet medlems vegne, således er der i alt 53 stemmer repræsenteret.

 

2.      På forslag fra 16 medlemmer jf. vedlagte underskriftsliste:

Ophævelse af beslutning om renovering af veje og stier i det omfang og til den omkostning på op til kr. 10.000,- pr. grundejer, der er vedtaget på generalforsamlingen den 26. maj 2005, således at der ikke indgås bindende aftaler / kontrakter med entreprenører eller rådgivere.

 

Den skriftlige afstemning gav følgende resultat:

For forslaget:                  7

Imod forslaget:                45

Blanke:                             1

 

Forslaget blev forkastet.

 

3.      Forslag fra 16 medlemmer jf. vedlagte underskriftsliste:

Fremmødte grundejere fremsætter og diskuterer alternative forslag og tidsplaner til renovering af veje og stier indenfor en økonomisk ramme på op til kr. 3.000,- pr. parcel. Der stemmes om de fremsatte forslag.

 

Idet punkt 2 blev forkastet bortfaldt forslaget.

 

4.      Forslag fra Henrik Madsen:

Det foreslås, at renovering af veje og stier gennemføres i etaper, idet der opkræves 3 rater i 2005, 2006 og 2007 på hver ca kr. 3.300,-

 

Idet punkt 2 blev forkastet bortfaldt forslaget.

 

5.      Der gøres opmærksom på, at såfremt punkt 2 vedtages, må det forventes at hele bestyrelsen skal udskiftes, da medlemmerne ikke ønsker at fortsætte på grund af forøgelsen af arbejdsmængden ved at dele opgaven over en længere periode.

 

Der skal vælges nye medlemmer til bestyrelsen.

 

Idet punkt 2 blev forkastet bortfaldt forslaget.

 

 

6.      Forslag fra bestyrelsen:

Såfremt der stemmes nej til punkt 2 foreslår bestyrelsen at der stemmes om 2 modeller for gennemførelse af renoveringen jf. punkt 7 og 8. Begge modeller tager udgangs-punkt i at det samlede projekt er godkendt indenfor en samlet udgift på op til kr. 10.000,- pr parcel som besluttet på generalforsamlingen den 26. maj 2005.

 

I forbindelse med behandlingen af projektet for renovering af vænger og stier blev bestyrelsen bedt om at sikre, at grundejere med store træer i umiddelbar nærhed af vænger og stier bliver bedt om at fælde disse. Såfremt grundejerne ikke ønsker at efterkomme dette, ønskede generalforsamlingen, at bestyrelsen gør det klart for disse grundejere, at evt. nye skader på belægningerne på vænger og stier forårsaget af rødder fra træer langs vænger og stier vil blive udbedret på grundejernes regning.

 

Der var enighed om kun at stemme om pk.t 7, idet et nej til dette vil medføre at pkt. 8 er vedtaget.

 

7.      Opkrævning af det samlede beløb på maks. kr. 10.000,- pr. parcel i en rate i august 2005 med henblik på gennemførelse af renoveringen af vænger og stier i et samlet projekt i foråret 2006.

 

Den skriftlige afstemning gav følgende resultat:

For forslaget:                  15

Imod forslaget:                38

Blanke:       0

 

Forslaget blev forkastet.

 

8.      Opkrævning af det samlede beløb på maks. kr. 10.000,- pr parcel i 2 rater, rate 1 i august 2005 og rate 2 i maj 2006. Med denne rateopdeling foreslås renoveringen gennemført i 2 etaper, stierne i 2005/2006  og vængerne i efteråret 2006.

 

Vedtaget.

 

9.      Evt.

I forbindelse med renoveringen opfordres ”vænge-rådene” til at sikre opretning af fortove ved frivillig arbejdskraft. Knækkede fliser erstattes med nye betalt af foreningen.

Der gøres opmærksom på:

–               hastighedsbegrænsningen på 40 km i hele området.

–               at medlemmerne sørger for at indsamle hundes efterladenskaber

På forespørgsel blev det bekræftet, at grundejerforeningen har påtaleret i forhold til servitutter for kvarteret.

 

Således besluttet på den ekstraordinære generalforsamlingen den 26.05.2005

 

Rene Behnsen

Dirigent

 

NB: Der gøres opmærksom på, at resultatet af den ekstraordinære generalforsamling betyder, at beslutningen af 26. maj. 2005 om renovering af vænger og stier ndenfor en budgetramme på 10.000 kr / medlem står ved magt, og at alle medlemmer derfor skylder Grundejeforeningen dette beløb. Ved evt. salg af ejendommen inden beløbet er betalt til Grundejerforeningen skal køber gøres opmærksom på dette forhold.