Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Status for projekt med fortove
3. Anvendelse af overskydende midler: Forslag fra bestyrelsen
4. Nyindkomne forslag
5. evt
ad. 1 Valg af dirigent
Poul Møller blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
ad. 2 Status for projekt med fortove
Status for projektet blev givet af Jørn Christophersen med hjælp fra René Behnsen.
Projektet begyndte i Maj 2007, hvor generalforsamlingen besluttede at hver husstand skulle indbetale 2000 kr til projektet. På det tidspunkt skulle hver husejer selv lægge de fliser som Profiber ikke rørte ved.
Året efter blev det ved generalforsamlingen besluttet, at der skulle indbetale 500 kr ekstra mod at Profiber skulle lægge alle fliser samt stå for oprydningen.
Bestyrelsen gik herefter i gang med at forhandle med Profiber, men kunne ikke få en fast pris på forhånd, Profiber ville kun gå med til at grave og så derefter fortælle bestyrelsen hvor mange meter det drejede sig, om som de ikke havde gravet i, og som grundejerforeningen derfor skulle betale en meterpris for at få lagt fliser i. Dette ”tilbud” kunne bestyrelsen ikke sige ja til, da der ville være en risiko for, at prisen ville overstige det mandat på 2500 pr husstand, som var givet ved de to generalforsamlinger.
Projektet gik dermed stort set i vasken og Profiber udskiftede kun knækkede fliser, der hvor de havde gravet i fortovene.
Der blev lavet afleveringsforretning den 17/9, hvor der blev påpeget nogle mangler, og afhjælpningen af disse mangler er i fuld gang.
Samlede udgifter i forbindelse med projektet:
Gebyr: 75
Fliser: 13400
Indbetalt: 89 * 2500 (7 grundejere har endnu ikke betalt)
De 7 der ikke har betalt, vil efter den ekstraordinære generalforsamling have 14 dage til at få betalt det beløb de skylder i forhold til hvad der besluttes på generalforsamlingen, herefter vil sagen blive overdraget til advokat.
Redegørelsen blev taget til efterretning af generalforsamlingen.
ad. 3 Anvendelse af overskydende midler: Bestyrelsens forslag
Inden bestyrelsen kunne komme i gang med at præsentere sine forslag var der flere der bad om ordet:
• Bestyrelsen blev opfordret til at trække sine forslag tilbage, da øremærkede penge efter en grundejers opfattelse ikke måtte bruges til andre ting. Der var flere problemer i det dels var det a) ulovligt, b) uanstændigt at bruge medlemmernes penge på den måde, c) hvis bestyrelsen fremturede med deres forslag ville det føre til at grundejerne ikke længere kunne have tillid til bestyrelsen.
• Der blev også sagt af en anden grundejer at bestyrelsen havde gjort et godt stykke arbejde, men at penge der var indsamlet til et formål ikke måtte bruges på et andet.
• En tredje grundejer gav udtryk for at bestyrelsens for slag var gode men at det skulle besluttes på en ordinær generalforsamling og ikke en ekstraordinær.
Jørn Christoffersen svarede på grundejernes bemærkninger med følgende kommentarer:
• Bestyrelsen har ikke brugt en krone på noget der ikke er besluttet på en generalforsamling.
• Ifølge vedtægterne har en ekstraordinær generalforsamling samme kompetencer som en ordinær med undtagelse af at der ikke kan besluttes kontingentændringer på en ekstraordinær generalforsamling.
• De forslag bestyrelsen har lagt frem er alle forslag som har været oppe at vende på tidligere generalforsamlinger, hvor der ikke har været penge til at gennemføre dem.
Efter kommentarer fra salen og besvarelser fra bestyrelsen kunne bestyrelsen gå i gang med at fremlægge sine forslag.
a. Der afsættes en pulje på 5000 pr vænge til forbedringer. Beløbet kan anvendes indenfor 3 år sammen med det årlige beløb. (Forslaget er fremsat da det på tidligere generalforsamlinger er kommenteret at de 750 kr, der er til rådighed nu ikke forslår til noget alligevel)
b. Der indkøbes gyngestativer til 8 vænger – Samlet udgift 110.000. Med i tilbuddet var også et faldunderlag og bestyrelsen havde undersøgt, at et gyngestativ med faldunderlag ikke ville give nogle forsikringsproblemer for grundejerne.
c. Oprensning og reetablering af rende med søsten mellem asfaltstierne. Pris 185.000
d. Det resterende beløb efter udførelsen af de vedtagne projekter udbetales til medlemmerne.
Afstemning:
a) 5000 kr ekstra til hvert vænge:
For: 4 Imod: 34
b) Gyngestativer til 8 vænger
For: 9 Imod: 34
c) Oprensning og reetablering af søsten
For: 2 Imod: 34
d) Udbetaling af de resterende midler til grundejerne
For: 39 Imod 0
Efter afstemningen krævede bestyrelsen om pkt. 3e på dagsordenen. Dirigenten foreslog, at der i stedet blev afholdt en tillidsafstemning i forhold til bestyrelsen. Resultatet heraf blev:
Tillid til bestyrelsen: 42 Mistillid til bestyrelsen: 0
ad. 4. Nyindkomne forslag:
Stort set alle de indkomne forslag gik på, at de penge der ikke var blevet brugt til fortovsprojektet skulle betales tilbage til grundejerne.
Der var en enkelt forslag om at hæve kontingentet, men det kan man ikke på en ekstraordinær generalforsamling, så det forslag udgik.
Eftersom bestyrelsens forslag d blev besluttet, var der ingen af de indkomne forslag som kom til afstemning.
ad 5. evt
1. Kommunen har anlagt en vej ved bækken i den tro at det var kommunens ejendom.
Bestyrelsen har kontaktet kommunen og de har lovet at ændre stien til græsarmeringssten.
2. Asfaltsagen
Syn og skøn er stadig ikke afsluttet, og der er stadig risiko for at vi kommer til at betale det sidste.
Således besluttet på den ekstraordinære generalforsamling den 25.09.2008
_______________________________
Poul Møller
Dirigent